Sycafé bag kameraet

I går var en VILD dag!

Da vi fortsat ikke kan inviterer ret mange gæster/kunder i butikken i Skanderborg, havde vi besluttet os for at prøve noget – for os – helt nyt. Vi ville lave en online LIVE sycafé!

Vi havde holdt et lille formøde, for at planlægge lidt, men vi havde alligevel lidt sommerfugle i maven, da klokken nærmede sig 14.30, for ville det hele nu virke og ville vi overhovedet få nogle deltagere. 
Det sidste behøvede vi ikke bekymre os om, vi havde en dejlig masse deltagere fra nær og fjern – det skønne ved at gå online, er jo, at vi fik deltagere fra hele landet, ja store dele af norden og det var så fedt!
Hvad der var mindre fedt, var, at vi havde udfordringer med lyden. Så meget, at vi måtte skifte kamera undervejs og det hjalp betydeligt, men vi er også godt klar over, at vi skal ud og finde en mikrofon til Lene, så hun kan høres, uanset, hvor hun bevæger sig hen.

Og nå jo. Første del af caféen blev sidevendt, da jeg ikke var klar over, at man(jeg) ikke kunne sende “sidelæns” fra min telefon – men det fik vi heldigvis hurtigt fikset og da vi gik til det nye kamera, var det ikke noget problem

Her kan du se første del og nedenunder kommer 2. del i en noget bedre kvalitet

De bedste sycafé hilsner – jeg er sikker på vi gør det igen 😀

Lone

Skriv meget gerne en kommentar – OBS! på grund et spam filter på min side, kan det godt tage noget tid, før din kommentar bliver synlig, men det skal ikke afholde dig fra at skrive ?

Ønsker du at få besked, når jeg skriver her på siden, kan du tilmelde dig ved at klikke på Bloglovineller 

 

Skriv en kommentar