
Jeg har lavet håndarbejde stort set hele mit liv. Fra jeg var helt lille, lærte min mormor mig nye færdigheder, hver gang jeg var på ferie hos hende.
Jeg plejer at sige, at jeg strikkede mig igennem 10. klasse, handelsskolen og universitet.
Jeg har i flere omgange undervist, først i dans, så unge med indlæringsvanskeligheder og nu er jeg endt på min rette hylde som underviser af voksne, der ligesom jeg elsker at sy og strikke
Siden sommeren 2010 har det været min levevej og jeg elsker det!
Jeg underviser fast hos Stof og Sy i Skanderborg.
Du kan se Stof og Sy’s aktuelle kursusprogram her
Siden begyndelsen af 2009 har jeg været tilknyttet VSM Danmark, som sewingstar for Pfaff og Husqvarna Viking og deltager i deres undervisningsprogram, så jeg kan blive klogere på de nye produkter, ligesom jeg af og til står på deres stand på messer. I 2019 blev jeg officiel overlock ambassadør for Pfaff Danmark og i 2025 blev jeg Singer Momento ambassadør.
Jeg tager også gerne ud og afholder kurser i privat eller forenings regi i Jylland og på Fyn.
Du kan læse mere om, hvad jeg kan tilbyde af kurser her
Siden 2018 har jeg quiltet professionelt for andre på min computerstyrede longarm quiltemaskine.
Jeg har et stort antal “all-over” motiver på mit repertoire og der kommer hele tiden nye til. Du kan se dem alle her
Private kurser:
Jeg underviser primært hos Stof og Sy i Skanderborg, men tager også gerne ud og underviser hos private og foreninger.
Ønsker du, at jeg skal komme og undervise hos dig eller i din forening gør følgende sig glædende:
- Du skal stå som arrangementsansvarlig.
Det betyder, at du skal:- ved aftalens indgåelse aftale med mig, hvad kurset skal indeholde (dette kan som udgangspunkt ikke ændres efter aftalens indgåelse)
- sørge for et passende undervisningssted med borde, stole, ledninger, lys mm
- stå for annoncering
- stå for tilmelding
- er ansvarlig for, at afregne med mig (jeg skal ikke afregne med hver enkelt deltager) ved kursets afslutning. Du kan afregne med kontanter, kvittering på bankoverførsel eller mobilpay
- al kommunikation ang. kurset går direkte mellem dig som kursusleder og mig og ikke via en evt. tredjemand
- Jeg møder op i god tid før kursusstart, for at forberede mig og kurset.
I den tid, der er fra jeg møder til kurset starter, vil jeg helst ikke forstyrres. Jeg bruger tiden på at forberede mig og mit materiale, så jeg kan holde det bedst mulige kursus for dig og dine medkursister - Jeg tager 425 kr. i timen (60 min) inkl. moms. Tiden beregnes fra kursusstart til kursusslut og indbefatter den eller de pauser I ønsker. Jeg står til rådighed for spørgsmål i løbet af pauserne
- Kørselspenge afregnes efter højeste statslige takst, dog er de første 50 km. fra min bopæl (Bjerrevej 330, 8783 Hornsyld) til undervisningsstedet og retur, gratis.
Er du interesseret i et kursus, så kontakt mig