Nyt bælte til velkendt kjole

Del gerne dette indlæg

Jeg er fortsat superglad for min messekjole fra  Kreative Dage 2018, men kunne godt tænke mig et andet bælte.
En idé om et flettet bælte har længe ligget og ulmet, men jeg har ikke haft tid til rigtig at gøre noget ved det før en af de sidste dag før jul, hvor jeg efter at have pakket en STOR mængde pakker ind og lagt sidste hånd på honningkagerne.

Da det helt rigtig stof var fundet (det skulle både passe til kjolen OG mine messesko fra i år), var det bare med at få skåret en masse strimler og monteret Quilt Binderen

Den første søm jeg valgte (den sorte) var bestemt flot, men den tog et ondt år at sy og da jeg havde valgt hør, der er tykkere end almindeligt patchwork stof, havde jeg lidt problemer med at få en ensartet søm hen over sammenføjningerne, så jeg valgte en hurtigere og noget mere “tilgivende” søm til de sidste to strimler, jeg skulle bruge til at flette med. Jeg valgte at skære på skrå, da jeg havde en idé om, at det ville give et flottere resultat, når jeg skulle i gang med at flette.

De tre ender blev syet sammen

og så var det ellers bare frem med mine bedste flettefærdigheder. For at holde styr på min fletning, har jeg sat den fast med nåle på min strygplade. Nålene flyttede jeg efterhånden som jeg fik flettet mig frem.

Efterhånden som jeg fik flettet mig frem, damp pressede jeg fletningen, så den blev flad og flot

Spændet købte jeg for nogle år siden i Læderiet fordi jeg syntes det var så flot, nu kom det endelig i anvendelse

og det færdige resultat “in action” 

De bedste sy hilsner 😀

Lone

Skriv meget gerne en kommentar – OBS! på grund et spam filter på min side, kan det godt tage noget tid, før din kommentar bliver synlig, men det skal ikke afholde dig fra at skrive ?

Ønsker du at få besked, når jeg skriver her på siden, kan du tilmelde dig ved at klikke på  herunder