Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget…

Del gerne dette indlæg

For et par uger siden tikkede denne forespørgsel ind på min Messenger 

efterfulgt af dette billede

og som Rita sagde, så vidste de, at jeg ville sige ja, når jeg så farverne 💜😜😆

Og ja, jeg sagde “ja”, men ville også have tid til at strikke på min “Agent Beaded” “prøve cardigan” (jeg har købt noget vildt lækkert og dyrt garn, så jeg tænkte, at jeg lige ville strikke en prøve, for at se hvordan mønstret var), så jeg ville ikke love, at Sekvens blev færdig foreløbig og så er det vi kommer til Severinsen’s “Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget!”

Jeg har nemlig været nedlagt med forkølelse siden i mandags 🤧 Jeg har haft det godt nok til at være oppe, men ikke godt nok til at være ude blandt folk eller lave ret meget andet end sidde i min gyngestol og kværne Netflix og strikke, så jeg skal da lige love for, at både Sekvens og Agent har mærket fremgang 😂

Fra kun at have strikket perleborten i mandags, har jeg nu hele kroppen, det ene forstykke og halvdelen af ryggen

og Sekvens – den en færdig 😊 og klar til at blive vasket og trukket i facon

og da jeg havde en del garn til overs, blev det også til en September Hue af resterne

og tjek lige den flotte “krone”

Så det var ikke så skidt at være forkølet, at det ikke var godt for noget.
Selvom jeg har været nødt til at blive hjemme og have Lene til at afløse mig på mit skønne torsdagshold i går, så har jeg fået strikket en hel masse, lavet et par hemmelige projekter og pakket 24 kalendergaver ind til mine forældre (sig ikke noget til dem, de får dem først i morgen 😉)

De bedste strikke hilsner 🤧

Lone

Skriv meget gerne en kommentar – OBS! på grund et spam filter på min side, kan det godt tage noget tid, før din kommentar bliver synlig, men det skal ikke afholde dig fra at skrive ?

Ønsker du at få besked, når jeg skriver her på siden, kan du tilmelde dig ved at klikke på  herunder