Deprecated: Required parameter $atts follows optional parameter $rml_lightbox_groups in /customers/f/e/e/kroghkunst.dk/httpd.www/wp-content/plugins/justified-image-grid/justified-image-grid-core.php on line 16145 Deprecated: Required parameter $rml_flatten follows optional parameter $rml_lightbox_groups in /customers/f/e/e/kroghkunst.dk/httpd.www/wp-content/plugins/justified-image-grid/justified-image-grid-core.php on line 16145 Deprecated: Required parameter $rml_entered follows optional parameter $rml_lightbox_groups in /customers/f/e/e/kroghkunst.dk/httpd.www/wp-content/plugins/justified-image-grid/justified-image-grid-core.php on line 16145 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/f/e/e/kroghkunst.dk/httpd.www/wp-content/plugins/justified-image-grid/justified-image-grid-core.php:16145) in /customers/f/e/e/kroghkunst.dk/httpd.www/wp-content/plugins/onecom-vcache/vcaching.php on line 614 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/f/e/e/kroghkunst.dk/httpd.www/wp-content/plugins/justified-image-grid/justified-image-grid-core.php:16145) in /customers/f/e/e/kroghkunst.dk/httpd.www/wp-content/plugins/onecom-vcache/vcaching.php on line 622 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/f/e/e/kroghkunst.dk/httpd.www/wp-content/plugins/justified-image-grid/justified-image-grid-core.php:16145) in /customers/f/e/e/kroghkunst.dk/httpd.www/wp-includes/feed-rss2.php on line 8 Messe – Kroghkunst kreativ Syning og Quiltning https://www.kroghkunst.dk Professionel quilter, stolt Pfaff ambassadør og glad modelstrikker Tue, 13 Feb 2024 10:47:54 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.5.2 https://usercontent.one/wp/www.kroghkunst.dk/wp-content/uploads/2018/08/webstedsikon-96x96.png Messe – Kroghkunst kreativ Syning og Quiltning https://www.kroghkunst.dk 32 32 Foersiden af min messejakke https://www.kroghkunst.dk/2023/11/13/foersiden-af-min-messejakke/ Mon, 13 Nov 2023 10:21:27 +0000 https://www.kroghkunst.dk/?p=4637 Læs mere]]> Jeg synes det er fedt, at mit foer er (næsten) ligeså flot som ydersiden af mine jakker og det er et af de steder jeg ofte giver den fuld gas på dekorationen og min messejakke er ingen undtagelse 😉 

Helt fra starten, havde jeg en idé om at sætte tittekanter i overgangen mellem belægning og foer


Jeg ville ikke “bare” have en almindelig “kedelige” tittekant, men en lidt spændende en af slagsen, så jeg forsøgte mig frem og eksperimenterede med forskellige sting, men fandt ikke et jeg kunne bruge, så jeg designede selv en stingkombination på min icon

Kombinationen kan laves på alle maskiner med en skærm, der viser en “naturtro” udgave af stinget efterhånden som det bliver redigeret. På nogle maskiner vil fremgangsmåden være anderledes, men det kan lade sig gøre.

Det tog en del prøver, både at finde den rette kombination af sting og stingtæthed, men også den rigtige farve. Da jeg endelig havde fundet den rette kombination, opdagede jeg, at jeg ikke længere havde tittekantssnor nok til al den tittekant jeg havde brug for, så jeg måtte ty til at bruge en kraftig blød bomuldsgarn og den gav så en uventet bonus, da der opstod en slags muslinge effekt, når garnet blev trykket sammen af min tætte zigzag sting 😀 


Nu kunne jeg gå i gang med at sy alle de meter tittekant jeg skulle bruge – og det var en del


Tittekanterne blev syet på alle belægninger på jakken 

for til sidst at blive bukket omkring, så trævlekanterne vendte ind og syet fast, til selve foeret, i hånden

Som yderligere dekoration, fandt jeg et broderi på mySewnet, jeg godt kunne lide og broderede det lidt spredt ud over for- og bagstykke, men syntes der manglede “noget”
Det “noget” blev en mindre del af broderiet, jeg “skar” ud i mySewnet embroidery Platinum


Jeg huskede også at brodere navn og årstal i foeret inden jeg syede det sammen



og så note til mig – TJEK ALTID om du syr ærmerne på ret eller vrangsiden af foeret!!!!! 😳 

Nærbillede af den slidsen nederst på ærmet – i opskriften kan slidsen åbnes, jeg syede min sammen, men den er stadig megaflot 🙂 

De bedste sy hilsner 😀

Lone

Ønsker du at få besked, når jeg skriver her på siden, kan du tilmelde dig ved at klikke på  herunder

]]>
Mit messetøj til Kreative Dage https://www.kroghkunst.dk/2023/11/05/mit-messetoej-til-kreative-dage/ Sun, 05 Nov 2023 12:06:36 +0000 https://www.kroghkunst.dk/?p=4614 Læs mere]]> Det er altid sjovt, når vi nærmer os Kreative Dage og der skal udtænkes messetøj – nogle gange kommer jeg med et oplæg og andre gange – som i år var det Lenes idé, at jeg skulle sy “jakken”, en jakke vi begge havde set på facebook men i to forskellige versioner, designet af Nadine Knecht

 

Min jakke skulle være brun med PINK broderier – jeg havde et udgangspunkt, men det tog alligevel en del overvejelser før jeg kom i gang, da jeg har brugt et Onion mønster med en lidt anden tilskæring

Da endelig idegrundlaget var på plads, gik det (forholdsvis) hurtigt med at blive færdig.
Broderierne på forstykket er alle syet enkeltvis, placeret med mit elskede projektor lys fra icon 2. Nogle er syet inden sammsyning, men de fleste er syet efter prinsessesømmen foran er syet


 

 

Derefter blev der placeret en masse prikker for at give liv og dybde

Det andet forstykke blev dekoreret med flydesømme.
På ryggen har jeg leget med strålesømme. Midt bag der de i 90 grader, men i prinsessesømmene brugte jeg laserlyset til at sy dem i 45 grader.

Både på forstykke og ryg, satte jeg applikerede blomster, men jeg kunne ikke få den rå applikationskant syet pænt på, så jeg måtte ty til perler og håndsyning

Ærmerne er pyntet med båndbroderi og perler

Begge dele broderet
I taljen har jeg et bånd med to knapper indvendig foran, der holder jakken sammen med en trense og bagest for neden titter en enkelt halv blomst frem

Nederdelen er den jeg syede til min mandags/fredags bluse. Den passede simpelthen så godt til jakken, at den fik genvalg

Jeg vender tilbage med detaljer om mit lækre foer med hjemmesyede dekorerede tittekanter 🙂 

Men lige et billede at det fantastiske messeteam (godt suppleret af Oskar og Kim 😉 )

De bedste sy hilsner 😀

Lone

Ønsker du at få besked, når jeg skriver her på siden, kan du tilmelde dig ved at klikke på  herunder

]]>
Ombre farvede messering og hårpynt https://www.kroghkunst.dk/2023/10/31/ombre-farvede-messering-og-haarpynt/ Tue, 31 Oct 2023 08:47:05 +0000 https://www.kroghkunst.dk/?p=4588 Læs mere]]> Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ELSKER min Pfaff amdire air overlocker og at jeg elsker at være ambassadør for den. Det var derfor naturligt, at jeg ville forsøge at udnytte den på smarte måder i mit outfit til årets netop overståede Kreative Dage i Fredericia.
Ud over, at jeg (selvfølgelig) har kantet alt mit tøj med pink 😉  overlockede kanter, har jeg eksperimenteret med at lave “overlock-hæklede” smykker i form af ring og øreringe (som endte i håret) i et spændende ombre farveforløb.

OK, jeg ved godt det ligner en hel Egon Olsen opstilling af, hvad jeg skal bruge og min far synes vist også jeg var lidt skør, da jeg spurgte om han havde noget gammelt stift fiskesnøre, men det er ikke desto mindre en væsentlig del af min materialeliste, sammen med rester af vandopløseligt vlies klippet i 2 cm brede strimler og en masse broderitråd i de farver jeg ønsker skal indgå i min ombre effekt

Jeg startede med at indstille overlockeren til en smal 3-trådet overlock med 1 nåletråd og 2 tråde i hver griber – mine broderitråde har “fødder” så de kan stå på bordet bag overlockeren

Her ses de 2X2 tråde skudt ned i hvert griberhul

Jeg startede med de mørkeste farver først og arbejde mig langsomt frem mod pink, ved at skifte en eller to tråde for hver omgang

Allerede fra start havde jeg monteret snorefoden fra Dekorations sættet – den skal bruges på sidste omgang.
Jeg startede med at lave en ring af en 15 cm lang strimmel vlies og syede hele vejen rundt

Efter første omgang skiftede jeg forsigtigt én undergribertråd til en lidt lysere farve – jeg klippede simpelt tråden jeg ville skifte over, bandt den nye tråd i og trak forsigtigt tråden igennem til knuden var ude gennem griberøjet. På den måde kunne jeg løbende skifte en tråd ad gangen uden at tråde helt om

For hver omgang ændrede jeg en lille smule på stinglængde og differentiale. Ikke meget med det har stor betydning for det endelige resultat

Efter 6 eller 7 omgange, var mit “hæklede” stykke bredt nok – jeg har hele tiden forsøgt at få nålen til at gå ned lige inden for kanten af den forrige omgang – nogle gange med bedre held end andre, men hellere for langt inde end så langt ude, at der blev hul mellem omgangene, for hullerne skal syes sammen inden vliesen kan skylles ud.
Inden sidste omgang trak jeg den kraftige fiskesnøre i øjet på snorefoden – og trak en lang hale snøre ud på den anden side

og trak kædefingere hen på R, så jeg nu fik en ultra smal 3-trådet overlock

Med snøren monteret kørte jeg endnu en runde og overlappede startstedet med et par centimeter, inden jeg trak arbejdet ud af maskine, efterlod en lang ende fiskesnøre og hæftede trådenderne ind “strikket”

Jeg gentog hele processen, så jeg nu havde to næsten ens “øreringe”

Der var stadig lidt pille arbejde, før det færdige resultat kan nydes, startende med at sy en form for rynketråd i den inderste omgang, så jeg kunne trække hele midten sammen, hvorefter jeg indsatte en stor creol ørering i hver midte og nu begyndte den virkelig sjove proces med at forme øreringene. Først skyllede jeg lige præcis nok vlies væk til at der ikke var flere klumper og så begyndte jeg forsigtigt at trække den yderste overlockede søm hen over fiskesnøren så der langsomt begyndte at danne sig bakker og dale

Her ses en ørering efter jeg har trukket i kanten og en ørering, jeg ikke har gjort noget ved endnu

Nu skulle øreringene have lov at hænge til tørre, så enderne af fiskesnøre kunne klippes af og de var klar til brug


Som sagt endte øreringene som hårpynt, men det blev de ikke ringere af 😉 

De bedste overlock hilsner 😀

Lone

Ønsker du at få besked, når jeg skriver her på siden, kan du tilmelde dig ved at klikke på  herunder

]]>
DIY sy selv pyntepude betræk med overlocker https://www.kroghkunst.dk/2023/10/25/diy-sy-selv-pyntepude-betraek-med-overlocker/ Wed, 25 Oct 2023 07:47:24 +0000 https://www.kroghkunst.dk/?p=4566 Læs mere]]> I forbindelse med Kreative Dage i den kommende weekend, har jeg fået et skub til at få mine julepudeomslag (fra sidste år) gjort færdige.

Jeg syntes de var “flade” og kedelige, men så opdagede jeg “Odishine” glimmer 😀  og hold da lige op, der kom liv i broderierne med bare en smule glimmer stratetiske steder

Med liv til broderierne og en dekoreret tittekant (vejledning til den kommer om nogle dage) manglede jeg nogle pyntepudebetræk i en passende neutral farve.

Jeg har ledt, men ikke kunnet finde nogle “købe” nogen, så jeg har selv syet dem, af stof fra mit “lager”, næsten udelukkende med min elskede Pfaff air overlocker, således.

Til pyntepuder, kan jeg godt lide et stramt pudebetræk, så til 50X50 cm puder, er mine betræk 40X40 cm, så jeg har klippet et stykke stof på 40X100 cm inkl. sømmerum

De to korte ender blev kantet med en 4-trådet overlock, hvorefter den ene ende blev bukket ca. 4 cm om på bagsiden og syet fast med en stikning (den eneste syet med symaskine)

Herefter lægges stykket med vrangsiden ned og og enden med den ombukkede kant, foldes ca. 25 cm ind mod midten (ja jeg ved godt, det ser ud som om, jeg har retsiden ud her, men jeg har valgt at bruge stoffets “anden retside” eller bagsiden, da jeg synes den har en flot struktur og samtidig en flot råhvid farve, der passer godt til neutrale pyntepuder)

Herefter foldes den modsatte ende ind, så den samlede længde af betrækket bliver 38-39 cm

Saml de rå kanter og sy dem med en 4-trådet overlock i begge sider

Vend betrækket med retsiden ud

“Møfle” pyntepuden ind i betrækket

og nyd resultatet

Jeg har nu en flot neutral pude, jeg kan pynte med sæson relevante pydebånd

De bedste overlock hilsner 😀

Lone

Ønsker du at få besked, når jeg skriver her på siden, kan du tilmelde dig ved at klikke på  herunder

 

]]>
Messetøj Kreative Dage 2022 https://www.kroghkunst.dk/2022/11/05/messetoej-kreative-dage-2022/ Sat, 05 Nov 2022 11:47:06 +0000 https://www.kroghkunst.dk/?p=4270 Læs mere]]> Ovenpå en fantastisk weekend på Kreative Dage, har jeg nu fået taget billeder af mit messetøj.

Udgangspunktet for mit tøj i år var min “fredagsbluse” eller rettere mit fredagssjal. Som opfølgning på Rowan Yarns “Kidsilk Haze” jubilæum, er udgangspunktet for Stof og Sy pigernes fredagsbluser i år valgfri beklædning i “Kidsilk Haze” og jeg valgte et sjal fremfor en bluse denne gang.

For at sjalet skulle være bekvemt at bære har jeg lavet det til en poncho, ved at sy tre knapper med tilhørerende “knaphuller” ned langs den ene kant

“Knaphullerne” er egentlig beregnet til at sy i toppen af håndklæder, så det kan hænge, men jeg har altså valgt at bruge dem som knaphuller. De er broderet på organza, klippet ud og syet på i hånden – “knaphullerne” er fra mySewnet Library – der er rigtig mange forskellige også i forskellig størrelse

For at den strikkede kant ikke skulle trække sig ved knapperne, havde jeg forstærket den med et bånd at organza

Det holdt forbløffende godt. Jeg havde forventet, at kanten ville rulle, når knapperne er syet fast så langt inde, men kanten lå helt fald og flot hele weekenden

Under ponchoen havde jeg en (overbroderet) spencer. Hele forpanelet var et stort broderi med båndsømme og perler på snor

Broderiet er broderet i sektioner helt tæt op ad hinanden, så det ligner et langt broderi

Den midterste del af broderiet er fra mySewnet Library

Herunder en video af hvordan jeg broderede perlerne på snor

og her en video af hvordan jeg lavede båndbroderiet

Båndbroderiet er båndsømmen fra min Pfaff icon lavet til broderi i “Sequence Creater” og broderiet til perlebroderiet er trensen fra icon fordelt med jævne mellemrum ligeledes i “Sequence Creator”

“Snoren” jeg bruger, er lavet på min Pfaff admire air 5000 på samme måde som vist i denne video

Bagsiden af spenceren havde jeg dekoreret med en “pop-up” blomst fra mySewnet Library “pop-up” blomsten er ligesom knaphullerne broderet på organza, klippet ud og syet fast i hånden

Under spenceren havde jeg en lækker skjorte. Det er ved at være længe siden jeg har syet skjorte, så det var rart med en “ven” da jeg skulle sy ærmeslidsen

Indvendig er alle sømme på både spender og skjorte færdiggjort med den skønneste farve

Tasken til min mobil, visitkort mm. var den jeg lavede, da jeg humpede rundt på krykker

UPS jeg var lige ved at glemme det vigtigste – skoene
Min fod har det meget bedre, men den har stadig udfordringer med “pænt” fodtøj, så alle mine pæne sko var udelukkede – men det gav mig så en undskyldning for at gå på skoindkøb. Efter at have gennemtrævlet samtlige skobutikker i Horsens og Viborg, fald valget på disse “diskrete” flade sko som mine fødder havde det fantastisk i hele weekenden

De bedste messe hilsner 😀

Lone

Ønsker du at få besked, når jeg skriver her på siden, kan du tilmelde dig ved at klikke på Bloglovineller 

 

]]>
Messetøj – Kreative Dage 2021 https://www.kroghkunst.dk/2021/11/01/messetoej-kreative-dage-2021/ Mon, 01 Nov 2021 13:49:34 +0000 https://www.kroghkunst.dk/?p=3746 Læs mere]]> Jeg er træt – meget træt, men også “høj” af alle de glade kunder og gæster jeg har talt med de sidste tre dage på Kreative Dage i Fredericia.

Det var skønt at være tilbage, men hold op hvor havde jeg glemt, hvor træt man bliver i fødderne….. Jeg startede i pæne støvler med hæl fredag, lørdag startede jeg i sko med semihøj hæl og tykkere bund – søndag startede jeg flade støvler med stødabsorberende indlægssåler….

Årets messetøj tog udgangspunkt i vores fredags/mandags bluser – vi har alle strikket den samme bluse, men i forskellige kvaliteter. 


Jeg har strikket min i Cool Wool Melange fra Lana Grossa. Modellen er denne 

Brochen er min eneste køb på messen, der var simpelthen ikke tid til at nyde alle de andre skønne stande

Min nederdel er Burda 6142 

For at få det flotte fald, er ALT taget på skrå, så jeg havde tegnet alle mønsterdele op i fuld størrelse, for bedre at kunne placere dem.

Stoffet er en lækker uldkvalitet som kunne bære de garnbroderier jeg længe har drømt om at bruge.
Garn til broderierne har jeg selv “lavet” af Saga garn, i en matchende farve til min bluse, med en to-trådet søm (tre-trådet kan også bruges, men nu var overlockeren indstillet til to-trådet, så det blev den søm) på min Pfaff admire air overlocker 

Med garnbroderi trykfoden, blev min overlockede garn broderet fast øverst på broderiet

Broderiet på nederdelens forstykke består af tre broderier passet ind imellem hinanden.

På bagstykket ændrede jeg i broderiet, så jeg fik ét stort hjerte og gjorde garnbroderiet væsentlig større. 
Se hvordan jeg gjorde i denne video

I kanten af broderiet på bagstykket, har jeg skrevet “Syet af Lone 2021”, så jeg kan huske, hvornår jeg sydede nederdelen

I denne video, viser jeg hvordan jeg fik teksten til at følge den buede kant

Nederdelens kant er afsluttet med en bred 2-trådet overlock med Saga strikkegarn i griberen. Det krævede lidt prøver, med jeg er vild med resultatet

Som et sidste “pift” på nedelen syede jeg nogle få knapper (ja jeg ved det godt, men jeg har altså noget med knapper…..) Knapperne er fra knappekassen, jeg mener jeg har haft dem syet i en nederdel, der for længst er smidt ud, men knapperne blev gemt og passer lige i farven.

I det løstvævede uldstof, var jeg bange for at knapperne ville trække sig ud, hvis jeg kom til at hænge i noget, så jeg syede en gammel skjorteknap på bagsiden, for at give mere “hold”

Selvfølgelig skulle min nederdel også have foer. Denne gang blev foeret blåt og med en flot påsyet blonde

Min bluse er MiniKrea 70227

Jeg har forlænget ærmerne og ladet dem gå lige ned fra ærmegabet, så jeg kunne få lidt poseeffekt

Et par cm oppe fra ærmekanten, har jeg syet et elastik fast med tre-stings zigzag. Kraven er et lige rør jeg har syet til halsudskæringen

Mit tilbehør var denne gang

Den ene ring er lavet af en knap, min søde veninde har lavet til mig, den anden er en knap fra knappekassen

Jeg har sat et stykke elastik gennem hullet i knappen, som passer rundt om min finger

Broderede øreringe – Broderiet finder du her 

Armbånd af det absolut sidste garn fra blusen

Og en patchwork bæltetaske til telefon, briller og kuglepen, syet med flydesømme og et par lag-på-lag sømme (bare ikke lag-på-lag) og dette broderi til at holde knappen fast (jeg har fjernet blomsten fra broderiet i mySewnet embroidery)

De bedste – og lidt trætte hilsner 😀

Lone

Skriv meget gerne en kommentar – OBS! på grund et spam filter på min side, kan det godt tage noget tid, før din kommentar bliver synlig, men det skal ikke afholde dig fra at skrive ?

Ønsker du at få besked, når jeg skriver her på siden, kan du tilmelde dig ved at klikke på Bloglovineller 

]]>
Min smukke træf kjole https://www.kroghkunst.dk/2021/09/04/min-smukke-traef-kjole/ Sat, 04 Sep 2021 07:08:55 +0000 https://www.kroghkunst.dk/?p=3602 Læs mere]]> I sidste weekend holdt Dansk Patchwork Forening træf i DGI Huset i Vejle. Jeg skulle deltage på Stof og Sy’s stand og det skulle fejres med en ny træfkjole.

Min træfkjole skulle selvfølgelig være i patchwork og den skulle også understøtte årets særudstilling: patchwork og maskinbroderi.

Selve modellen, havde jeg styr på. Det skulle være “Maja” fra Fibre Mood 14, så nu var udfordringen “bare”, hvordan jeg skulle få indflettet patchwork og broderi.

Som så mange gange før, fandt jeg inspiration på Pinterest, hvor jeg fandt forskellige kjoler i patchwork, som jeg “lånte” ideer og design elementer fra.

Næste “udfordring” var stof – og ja det kommer jo ikke som nogen overraskelse, at lilla skulle indgå og det var også ret klart, at sort eller næsten sort skulle være bundfarver. Efter lidt søgen, endte valget på denne smukke pallette


Stoffet blev vasket, strøjet og skåret i stykker


hvorefter det blev syet sammen igen med overlocker – på den måde sikrede jeg mig en “ren” inderside af kjolen uden trævler og lignende – og en ret hurtig sammensynings proces


Mine færdige baner var 25 cm, så mit mønster blev delt tilsvarende og så kunne det store puslespil ellers begynde


Det var med at holde tungen lige i munden og mønsterpapiret på stykkerne

til det hele blev syet sammen 


den usynlige lynlås var syet i


jep, den kan jeg godt være tilfreds med


og for og bagstykke var klar til dekoration


Næste skridt var dekoration. Jeg havde en idé om nogle blomster der skulle “slynge” sig og et “Cruella” broderi, så mySewnet Library blev gennemtrævlet, potentielle broderier markeret, der blev sorteret fra, så jeg endte med en lille håndfuld broderier, jeg godt kunne forestille mig ville passe både til kjolen og passe sammen. 
Jeg kan bedst finde ud af det, når jeg har noget konkret at forholde mig til, så broderierne blev printet og “prøvet” på kjolen

Nogle broderier passede perfekt


mens andre ikke passede, da jeg først fik set dem på kjolen


Tekst blev tilføjet 


Jeg ville gerne have en “baggrund” til nogle af broderierne, så “den store sømoversigt” blev hentet frem


Jeg endte med at kombinere 1 sting ligeud efterfulgt af 1 tripplesting, ret simplet, men meget effektfuldt


Hurra for “placement” appen


Ja det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men jeg har faktisk placeret mit broderi nøjagtig ovenpå billedet fra appen, så jeg havde fuldstændig styr på, hvor det blev broderet på stoffet


og så til den svære del – hvilke farver skulle vælges…….


Jeg var omkring flere forskellige kombinationer


men endte på den her


For at skabe noget mere “liv” og “dybde” på kjolen, blev nogle af blomsterne broderet på to lag chiffon (to lag fordi jeg kunne se stoffet igennem, hvis jeg kun brugte et lag)
Broderierne er syet på vandopløseligt vlies, klippet ud, skyllet op og kanterne er blevet brændt ganske let af en lighter, så de ikke trævler


Efterfølgende blev de syet på med frihåndssyning det ønskede sted 


og nå ja, så ville det jo ikke være en “Lone-kjole” hvis ikke der var knapper – de kan heldigvis også syes på med symaskine


Jeg har syet en “Maya” før, så jeg var ret sikker på konstruktionen, bare ikke ærmerne. De skal foldes på en bestemt måde, men så er det jo godt, at der er hjælp at hente på fibremood.com – det er simpelthen bare så smart!


Det færdige resultat – jeg havde det bare så godt i den kjole. 


Herunder kommer “studiebilleder” af kjolen, broderierne og nogle af de lækre detaljer


Perler på snor, broderet fast med trenser

Gratis Cruella broderi fra mySewnet Library


og til sidst de skønne stiklommer – syet på “Lene metoden”


Jeg elsker min træfkjole og glæder mig til jeg skal til et arrangement, hvor jeg igen kan trække i den

De bedste broderi og patchwork hilsner 😀

Lone

Skriv meget gerne en kommentar – OBS! på grund et spam filter på min side, kan det godt tage noget tid, før din kommentar bliver synlig, men det skal ikke afholde dig fra at skrive ?

Ønsker du at få besked, når jeg skriver her på siden, kan du tilmelde dig ved at klikke på Bloglovineller 

]]>
10 år som selvstændig – det skal fejres https://www.kroghkunst.dk/2020/07/05/10-aar-som-selvstaendig-det-skal-fejres/ https://www.kroghkunst.dk/2020/07/05/10-aar-som-selvstaendig-det-skal-fejres/#comments Sun, 05 Jul 2020 09:03:54 +0000 https://www.kroghkunst.dk/?p=2712 Læs mere]]> Ja det lyder vildt og jeg synes egentlig selv, det var forrige år, jeg sagde mit job op, for at blive selvstændig underviser – men det er altså 10 ÅR SIDEN, eller rettere det var 10 år siden i onsdags, den 1. juli.

Jeg fejrede mig selv på dagen, sammen med Steen, med en guidet tur gennem Moesgårds “Pompeji” udstilling og efterfølgende lækker frokost hos Cafe Noisette i Skanderborg

og et par nye støvler…….

Da vi kom hjem, stod der den fineste buket på trappen – en sød hilsen fra mine forældre.

Det var en skøn måde at fejre mit jubilæum på, men jeg kunne ikke have gjort det uden alle mine skønne kursister og kunder.
Derfor har jeg lavet en række jubilæums tilbud. Mere om dem længere nede.

Jeg ved godt jeg er ved at være (halv)gammel, for jeg står bare og sige “hvor blev de 10 år af?”, men når jeg så ruller ned igennem min Instagram side, kan jeg jo godt se, at jeg har fået en masse skønne oplevelser i de 10 år der er gået.

Nogle ting har jeg holdt ved i alle 10 år, blandt andet mit fantastiske samarbejde med Stof og Sy, hvor jeg underviser, optager video og vores online strikke – og sycaféer, deltager i messer, strikker modeller og hjælper til, hvor jeg kan.
Jeg nyder, at være i butikken, sammen med Lene, min skønne kursister og fantastiske kolleger. 

En anden ting, jeg har holdt ved i alle 10 år, er mit samarbejde med Pfaff. Jeg startede som “Sewing Star” og er nu blevet udnævnt til “Pfaff ambassadør” og glæder mig til vores fremtidige samarbejde.

Noget af det jeg startede med, men har måtte stoppe med i løbet af de 10 år, er mit gode samarbejde med FOF i Horsens. Jeg stoppede ikke af lyst, men fordi jeg ikke længere kunne få min hverdag til at passe sammen med aftenundervisning

Gennem en årrække, skrev jeg artikler til Dansk Patchwork forenings blad “Kludemagasinet”. Disse artikler er i øjeblikket på pause, men lur mig om ikke jeg igen, får gang i tastaturet og får afleveret nogle nye artikler.

Som noget helt nyt, begyndte jeg får et par år siden, at quilte professionelt. JEG ELSKER DET. Det er så bekræftende, at spænde kunders fantastiske håndearbejde på quilterammen og så se, hvordan quiltningen tilføjer endnu en demension til det smukke arbejde.

Hvad skal fremtiden bringe? Ja det er jo et godt spørgsmål, men som tingene ser ud nu, så fortsætter jeg i samme spor og starter kurser op igen fra uge 32 hos Stof og Sy.
Det er både kendte og nye kurser. Blandt andet skal jeg afholde to nye patchwork kurser.

På det første kursus følger vi trenden og sy patchwork af brugt tøj (med minder?), der skæres til enkle geometriske figurer og syes sammen til flotte mønstre og til sidst quiltes.
Alle kan være med på dette kursus – uanset patchwork erfaring.

Det andet kursus er lidt mere “nørdet”. Det er et applikations kursus, hvor jeg vil vise effekten af forskellige specialtråde, hvordan de bruges og hvordan maskinen skal indstilles.

Har du lyst til at deltage i et eller begge kurser, kan du læse mere om det, ved at klikke på linksene. Tilmelding foregår direkte til Stof og Sy.

Noget jeg gerne vil gøre mere i de næste 10 år er, at besøge lokale patchwork foreninger og fortælle om mine erfaringer, undervise i patchwork syet med maskine, applikation, lukkekanter og quiltning. 
Kontakt mig endelig, hvis din forening kunne tænke sig at få besøg af mig.

 

For at fejre mit jubilæum yderligere, giver jeg op til 50% Jubilæums rabat på quiltning af tæpper

Jeg giver 25% rabat for quiltemønstre i kategori A og B, 35% rabat på mønstre i kategori C og D og 50% på alle andre quiltemønstre. Se alle quiltemønstrene her

Vil du selv quilte dit tæppe, men har du ikke lyst til at kravle rundt på gulvet med spraylim eller hundredevis af sikkerhedsnåle, rier jeg dit tæppe med store sting til Jubilæums pris på kun 250,- pr tæppe.

Er du interesseret i at få quiltet eller riet dit tæppe til Jubilæums pris, skal du kontakte mig og få udstedt et Jubilæums bevis senest den 15. juli 2020. 
Det med småt:

  • Beviset gælder til alle rabatterne, så du skal ikke bestemme mønster, før du indlevere dit tæppe.
  • Du kan indlevere op til tre tæpper på dit bevis.
  • Aftale om indlevering skal være truffet senest den 31. december 2020 (indlevering skal som udgangspunkt ske på et aftalt tidspunkt hos Stof og Sy i Skanderborg)

og det hele startede en nytårsaften, da jeg var knap 2 år og min mormor, med uendelig tålmodighed videregav sin kærlighed til håndarbejde. Tusind tak for din inspiration og vores mange hyggelige timer sammen med vores fælles interesse.

De bedste jubilæums hilsner 😀

Lone

Skriv meget gerne en kommentar – OBS! på grund et spam filter på min side, kan det godt tage noget tid, før din kommentar bliver synlig, men det skal ikke afholde dig fra at skrive ?

Ønsker du at få besked, når jeg skriver her på siden, kan du tilmelde dig ved at klikke på Bloglovineller 

]]>
https://www.kroghkunst.dk/2020/07/05/10-aar-som-selvstaendig-det-skal-fejres/feed/ 3
Nyt bælte til velkendt kjole https://www.kroghkunst.dk/2020/01/04/nyt-baelte-til-velkendt-kjole/ Sat, 04 Jan 2020 13:29:14 +0000 https://www.kroghkunst.dk/?p=2374 Læs mere]]> Jeg er fortsat superglad for min messekjole fra  Kreative Dage 2018, men kunne godt tænke mig et andet bælte.
En idé om et flettet bælte har længe ligget og ulmet, men jeg har ikke haft tid til rigtig at gøre noget ved det før en af de sidste dag før jul, hvor jeg efter at have pakket en STOR mængde pakker ind og lagt sidste hånd på honningkagerne.

Da det helt rigtig stof var fundet (det skulle både passe til kjolen OG mine messesko fra i år), var det bare med at få skåret en masse strimler og monteret Quilt Binderen

Den første søm jeg valgte (den sorte) var bestemt flot, men den tog et ondt år at sy og da jeg havde valgt hør, der er tykkere end almindeligt patchwork stof, havde jeg lidt problemer med at få en ensartet søm hen over sammenføjningerne, så jeg valgte en hurtigere og noget mere “tilgivende” søm til de sidste to strimler, jeg skulle bruge til at flette med. Jeg valgte at skære på skrå, da jeg havde en idé om, at det ville give et flottere resultat, når jeg skulle i gang med at flette.

De tre ender blev syet sammen

og så var det ellers bare frem med mine bedste flettefærdigheder. For at holde styr på min fletning, har jeg sat den fast med nåle på min strygplade. Nålene flyttede jeg efterhånden som jeg fik flettet mig frem.

Efterhånden som jeg fik flettet mig frem, damp pressede jeg fletningen, så den blev flad og flot

Spændet købte jeg for nogle år siden i Læderiet fordi jeg syntes det var så flot, nu kom det endelig i anvendelse

og det færdige resultat “in action” 

De bedste sy hilsner 😀

Lone

Skriv meget gerne en kommentar – OBS! på grund et spam filter på min side, kan det godt tage noget tid, før din kommentar bliver synlig, men det skal ikke afholde dig fra at skrive ?

Ønsker du at få besked, når jeg skriver her på siden, kan du tilmelde dig ved at klikke på  herunder

]]>
Messetøj https://www.kroghkunst.dk/2019/11/23/messetoej-2/ Sat, 23 Nov 2019 12:05:35 +0000 https://www.kroghkunst.dk/?p=2308 Læs mere]]> I går havde jeg for første gang siden Kreative Dage alt mit messetøj på – på samme tid, så jeg tænkte, at det da vist var på tide, at få det vist frem som jeg har lovet.

Ideerne til årets messetøj kommer mange steder fra. Nogle gange ser jeg et mønster, som jeg bare må bruge, nogle gange er det et stykke stof. I år var det et par sko 🤣❤👠

De stod og råbte på mig i en kjolebutik i Esbjerg, da jeg var på vej til Strikkefestival på Fanø…

Skoene “dikterede” “klassisk Lone” eller med andre ord, mit favorittøj – nederdel, skjorte og jakke! og vi fandt hurtigt det helt rigtige stof. 

Så skulle vi “bare” finde mønstre.

Skjortemønstret endte med at være et pyamasmønster fra Ottobre family, måske ikke det mest indlysnede valg, men et ret godt et, for det er meget velsiddende og utrolig let af sy.

Det eneste jeg ændrede, var slidserne i siden, lavede jeg om til buer og forlængede skjorte en anelse bagpå.

Næste gang jeg bruge mønstret, vil jeg også sætte en stand på kraven, men ellers vil jeg ikke lave nogen ændringer. 

Nederdelen er Onions gode gamle 3008 Jeg valgte Onion mønsteret fordi jeg gerne ville udnytte stoffets ægkant som nederste kant på nederdelen og det var det mønster jeg kunne finde, der havde den mest lige kant forneden.

Jeg har en usynlig lynlås midt bag (elsker min usynlig lynlåstrykfod ❤)

og det lykkedes da vist meget godt at få den sat usynlig i 😉

for at få striberne til at passe ved lynlåsen – og det skal de jo helst 😜, fik jeg en masse stof “til overs” mellem de to bagstykker. Det stof udnyttede jeg til at lave en klassisk slids

stoffet er meget løstvævet, så for at undgå, at det trak sig ud af sømmene, har jeg quiltet foeret fast til stoffet inden jeg klippede stykkerne ud. På den måde bliver det foeret, der tager det største træk, når jeg har nederdelen på og jeg undgår, at mine sømme åbner sig.

Nederst på foeret har jeg – vanen tro – skrevet en lille historie om, at det er mig, der har syet nederdelen og at den er syet til Kreative dage 2019.

Som en lille sød detalje, har jeg syet et af min mormors bæltespænder på linningen. Det har overhovedet ingen praktisk betydning, jeg syntes bare det passede til nederdelen og så minder det mig om hende.

Den største opgave og også den, der voldte flest udfordringer var jakken. På reklamematerialet til Pfaff’s nye lufttråede overlocker, er et bluse og da jeg så den kom jeg til at sige, at det flet ville være smart til mit messetøj 😄

Humm tænke tænke. Det lykkedes mig faktisk at få det til at virke. 

Jeg har skåret to lag stof i diagonale strimler i hver sin retning og derefter kantet kantet strimlerne med rullesøm i broderitråd for til sidst at flette strimlerne og sy dem fast med knaphulssømme.

Noget af et arbejde, men jeg er vild med resultatet 😍

Kantafslutningen er to strimler, ligeledes kantet med rullesøm og derefter brugt som tittekanter mellem yderstof og belægning.

Foeret er et rigtig “Lone foer” altså et foer med broderi.

Broderiet er fra Epic2 og i premier+2 har jeg tilføjet, at det er mig, der har syet jakken i 2019

Oprindelig skulle der skød på jakken, men det kunne jeg bare ikke få til at passe, så det også så pænt ud på mig, så jeg endte med at droppe skøddet og i stedet lave en kort jakke.
Da jeg ikke havde skøddets vægt til at holde forkanterne på plads, måtter jeg en tur forbi byggemarkedet og købe nogle kæder, der kunne tynge kanten ned, så jakken kom til at hænge pænt.

Jeg elsker detaljer, derfor har jeg syet tittekanter af rester af skjortestoffet og syet i overgangen mellem foer og belægning.

Både med jakken og med min fredagstrøje, er det et skønt messesæt jeg har fået syet mig og jeg vil komme til at bruge det rigtig meget -sammen og som enkeltdele.

De bedste sy hilsner 😀

Lone

Skriv meget gerne en kommentar – OBS! på grund et spam filter på min side, kan det godt tage noget tid, før din kommentar bliver synlig, men det skal ikke afholde dig fra at skrive ?

Ønsker du at få besked, når jeg skriver her på siden, kan du tilmelde dig ved at klikke på  herunder

]]>
Messetøj https://www.kroghkunst.dk/2019/03/24/messetoej/ Sun, 24 Mar 2019 12:27:57 +0000 https://www.kroghkunst.dk/?p=1619 Læs mere]]> Mit (lidt krøllede) messetøj i forrige weekend bestod af min nye bluse med cutwork lace broderi og et par nye bukser syet i stof fra lageret.

Jeg ved ikke helt, hvad der skete, men enten er mit mønster krøbet eller også havde stoffet ikke samme egenskaber som det sidste par jeg syede – jeg er helt sikker på det er det sidste ? men hvorom alting er, så var bukserne MEGET slimline, da de var syet sammen. I mega god tid som jeg jo altid er…… skulle jeg tænke hurtigt, for at finde en løsning og løsningen blev en øgning i siderne

Sidesømmene fra vrangsiden

og en blonde syet ovenpå for at gemme sømmene.
Blonden har jeg arvet efter min mormor. Jeg troede aldrig jeg ville komme til at bruge den, for den kradser, men den var lilla ?, så den blev heldigvis gemt og den passer jo perfekt til at skjule min redningsplan. 

I taljen har jeg brugt det superlækre bukseelsatik med snor som bare gør bukserne mega behagelige at have på.

Mit strikkede mink tørklæde, var ikke en del af den oprindelige plan, men det blev et værdsat tilbehør, da de åbne døre lige ved messestanden, krævede, at vi iførte os ekstra og varmt tøj ❄?

De bedste syhilsner

Lone

Skriv meget gerne en kommentar – OBS! på grund et spam filter på min side, kan det godt tage noget tid, før din kommentar bliver synlig, men det skal ikke afholde dig fra at skrive ?

Ønsker du at få besked, når jeg skriver her på siden, kan du tilmelde dig ved at klikke på  herunder

]]>
Spændende messedage i Middelfart https://www.kroghkunst.dk/2019/03/20/spaendende-messedage-i-middelfart/ Wed, 20 Mar 2019 11:46:58 +0000 https://www.kroghkunst.dk/?p=1599 Læs mere]]> Jeg har lørdag og søndag haft fornøjelsen af at være en del af Pfaff og Husqvarna Vikings dreamteam ? på standen på Alt om Håndarbejdes messe i Middelfart.

Nu er det jo sådan, at man ikke kan tage på messe uden nye messesko ? og AoH messen skulle da også have sine messesko ?? denne gang med bling bling ?

Allerede fra starten lørdag morgen havde vi stort rykind på standen og Dorte havde stor succes med at demonstrere båndsømme på den nye Pfaff expression 720

Noget Kenneth senere, med stor succes, forsøgte at gøre hende kunsten efter. 

Om det var båndsømmene eller bare vores spændende maskiner, kan jeg kun gisne om, men Dorte var meget omsværmet af videokameraerne på messen

ligesom hun blev interviewet til TV Lillebælt

Jer, der har fulgt mig på de sociale medier ved, at jeg plejer at bage kage til mine messekolleger, når vi er på Kreative Dage i Fredericia. Det havde jeg desværre ikke nået denne gang, men så er det jo skønt, at Dorte og Kenneth havde sørget for kage til både lørdag….

og søndag ? så vi ikke gik sukkerkolde ?

Tak for en skøn messe til alle jer, der kiggede forbi og ikke mindst til Dorte og Kenneth for et hyggeligt samarbejde ?

Følg med de kommende dage, hvor jeg vil vise lidt flere billeder fra standen samt mit messetøj og fortælle, hvorfor det kom til at se præcis sådan ud ?

De bedste syhilsner

Lone

Skriv meget gerne en kommentar – OBS! på grund et spam filter på min side, kan det godt tage noget tid, før din kommentar bliver synlig, men det skal ikke afholde dig fra at skrive ?

Ønsker du at få besked, når jeg skriver her på siden, kan du tilmelde dig ved at klikke på  herunder

]]>
Bløde julegaver https://www.kroghkunst.dk/2019/01/03/bloede-julegaver/ Thu, 03 Jan 2019 12:35:39 +0000 https://www.kroghkunst.dk/?p=1428 Læs mere]]> Nu hvor julen er vel overstået, kan jeg godt afsløre, at der har været flere bløde julegaver under træerne i år, både hos mig og hos mine skønne kunder.

Jeg har fået lov til at vise et af de fantastiske kundertæpper jeg har quiltet i år.

Tæppet er syet i hånden og “fejlene” er fuldt beviste – de skal være der.

Det valgte quiltemotiv er et ganske enkelt bladmotiv med loops.

Motivet ses tydeligt på fleecebagsiden.
Jeg har fået en sød besked fra min kunde, at tæppet blev vel modtaget i julen.

Jeg har selv givet to særlige tæpper i julegave, jeg selv har quiltet.
Det første er til min svoger og svigerinde, der netop har bygget nyt hus. 

Lidt usædvanligt, har brugt en del af forsiden af tæppet som label og ikke som vanlig sat en label på bagsiden. Begge labels er broderede og på den ene, har jeg ud fra en tegning af deres nye hus, lavet et broderi i Premier+2 af husets silhuet. Ingen af modtagerne var i tvivl om, at det var deres hus, det drejede sig om.  

Da jeg skulle vælge quiltemønster vidste jeg, at mønstret skulle være enkelt, men jeg kunne ikke helt bestemme mig til, om der skulle være lidt motiv eller ej. Hurra for MMS, for Steen var ikke i tvivl, da han så mine forslag og valget faldt på mønstret med blomster til at bryde stippeling (hjernemasse) motivet.

Det andet quiltede tæppe jeg fik afleveret i julen, var til min “søster”. Jeg lavede et tæppe til hende, da hun blev student for 10 år siden og det er siden blevet brugt så meget, at det nu var slidt næsten helt op, så det var på tide, at give hende et nyt. Tæppet er helt anderledes end det tæppe det skal “afløse”, men jeg var overhovedet ikke i tvivl om, at det var de her farver jeg skulle bruge. 

Nogle af jer, kan måske genkende tæppet, fra årets patchwork træf, hvor jeg havde det udstillet. 

Quiltemotivet er enkelt med bølger og cirkler. Jeg synes det meget godt understøtter de sjove skæve blokke i tæppet.

Bagsiden er blød og lækker fleece.

Jeg havde en enkelt blok i overskud, da jeg samlede toppen og den blev forvandlet til label og syet på bagsiden inden aflevering.

De bedste quiltehilsner

Lone

]]>
Afsløring! – Årets messe farve er: RØD https://www.kroghkunst.dk/2018/11/03/afsloering-aarets-messe-farve-er-roed/ https://www.kroghkunst.dk/2018/11/03/afsloering-aarets-messe-farve-er-roed/#comments Sat, 03 Nov 2018 11:12:19 +0000 https://www.lone-krogh.dk/?p=951 Læs mere]]> Ja de fleste havde nok gættet på, at mit messetøj var lilla, men posen blev rystet i år og der kom en ny farve i spil ?.

Jeg har brugt Burda mønster 6451 og planen var oprindeligt, at brodere nogle fede knaphuller ned af stolpen på ryggen. Dels kunne jeg ikke finde de helt rigtige knaphuller og dels kunne jeg ikke rigtig overskue, hvordan jeg skulle få knappet alle de knapper på ryggen selv, hver gang jeg skulle have kjolen på (her bagefter kan jeg jo godt se, at jeg bare skulle lade være med at knappe dem alle sammen op, når jeg skulle i kjolen – men man bliver jo klogere ?), så jeg valgte at sy det meste af ryggen sammen og kun lade et stykke stå åben nederst og øverst, så jeg kunne komme i kjolen.

Inden jeg nåede så langt, havde jeg broderet det store broderi nederst på forstykket.
Broderiet er fra icon og er oprindeligt i nogle skønne efterårsfarver

men da årets tema farve var rød, brugte jeg en masse forskellige røde farver og jeg synes faktisk, det lykkedes mig, at få et flot farvespil i broderiet, selvom der kun er brugt røde farver (desværre kan mit kamera ikke fange de rigtige farver, men farvespillet fremgår)

I icon fandt jeg også broderiet til  lommen. Det er faktisk det samme som den store blomst, bare som outline og derfor ikke så massivt. Broderiet var for stort, men blev skalleret ned, så det passede.

Broderiet midt bag, har jeg lavet i Premier+2 ud af et broderi fra icon. I videoen nedenunder viser jeg hvordan.

Ret tidligt, besluttede jeg mig for at bruge knapper som halskæde. Jeg er så heldig, at jeg har arvet og er blevet givet mange knapper og jeg har rigtig mange røde knapper i min samling og mange af dem har minder, så dem ville jeg gerne bruge. Jeg har trævlet Pinterest igennem for at finde en måde at lave en halskæde på, jeg kunne lide, men fandt ingen, så jeg begyndte at sætte knapper på kjolen med knappenåle og pludselig opstod tanken, at jeg kunne sy dem direkte på kjolen.


Der blev sat rigtig mange knapper på og flyttet rundt og tilpasset, inden de blev midlertidig limet på med en limstift, så jeg kunne pille knappenålene ud og forsigtigt tage kjolen af ginen og sy knapperne fast.

Knapperne med hals måtte jeg sy på med hånden, men de fleste af de flade knapper med gennemgående huller, kunne heldigvis syes på med hjælp fra knapisyningssømmen på min icon ?❤
Jeg er superglad for det færdige resultat, selvom det tog lang tid at sy alle knapperne på.

Det sidste der blev gjort ved kjolen, var at sy nederdelens foer fast til lynlåsen og her kunne icon ikke hjælpe, her måtte jeg have gang i en god gammeldags håndsynål ?

Bæltet har jeg lavet efter Lenes vejledning her

Mit øvrige tilbehør var et par øreringe af lynlås skydere, jeg har fået i gave af en af min mors veninder, der mente, at der stod Lone på dem, da hun så dem ? og en ring af en stor knap. Jeg havde sat et stykke rund elastik gennem hullet på bagsiden af knappen og fordi den var så stor, havde jeg elastikken om to fingre, så den ikke “væltede”.

Tilmeld dig nederst og få direkte besked, næste gang jeg laver et blogindlæg.

Rigtig god sydag
Lone

]]>
https://www.kroghkunst.dk/2018/11/03/afsloering-aarets-messe-farve-er-roed/feed/ 3
DIY lav dit eget bogomslag i Premier+2 In-the-Hoop Wizard https://www.kroghkunst.dk/2018/10/30/diy-lav-dit-eget-bogomslag-i-premier2-in-the-hoop-wizard/ Tue, 30 Oct 2018 19:20:02 +0000 https://www.lone-krogh.dk/?p=953 Læs mere]]> Når vi er på messe, har vi en lille “huskebog” med, hvor vi skriver alt det vi skal huske, når vi kommer hjem, men efter et par messer, så “huskebogen” lidt “træt” ud og trængte til en opfriskning.

I videoen nedenunder, kan du se, hvordan jeg lavede broderiet i In-the-Hoop Wizarden i Premier+2

Ved at have brugt “Playeren” i Premier+2, havde jeg en ret god fornemmelse af, hvordan broderiet blev broderet og jeg kunne også følge med på skærmen og se, hvor langt jeg var.

Jeg brugte bagsiden af korkstoffet, som applikationsstof.

Tilmeld dig nederst på siden og få besked, hver gang jeg skriver et nyt blogindlæg. Næste blogindlæg bliver om min messekjole, med masser af billeder og beskrivelse af, hvordan jeg har dekoreret den

]]>
Messeforberedelser i lange baner https://www.kroghkunst.dk/2018/10/21/messeforberedelser-i-lange-baner/ Sun, 21 Oct 2018 10:27:42 +0000 https://www.lone-krogh.dk/?p=947 Læs mere]]> Den sidste lange stykke tid, har helt klart stået i messeforberedelsernes tegn.
Det kan godt ske, jeg har lavet andet end forberedelse, men det har hele tiden ligget i baghovedet og noget af det der, har trængt sig mest på har været at finde det helt rigtig ……. messefodtøj ??????
Det har faktisk slet ikke været let, men på fredag afslører jeg om jeg har fundet noget brugbart, eller jeg kommer i strømpesokker ?
Vi ses på stand A1302 og A1304 på Kreative Dage

]]>
Nyder det smukke efterårsvejr https://www.kroghkunst.dk/2018/10/16/nyder-det-smukke-efteraarsvejr/ Tue, 16 Oct 2018 07:12:30 +0000 https://www.lone-krogh.dk/?p=885 Læs mere]]> Da jeg kørte på arbejde tidligt i går morges, var det den smukkeste morgen jeg længe har set – og jeg har svært ved at forestille mig, at det har noget at gøre med, at jeg sjældent er oppe så tidligt ?.
Der var den smukkeste rødlige himmel og mosekonebryg ud over markerne og træerne spejlede sig i de småsøer jeg kørete forbi, virkelig smukt. Med sådan en udsigt, gør det ikke helt så meget, at man skal møde tidligt.

Nu var jeg alene i bilen, så jeg havde ikke mulighed for at tage billeder. Det havde jeg heldigvis, da vi i går eftermiddags nød det gode vejr og en gåtur i skoven ved Egebjerg.

Resten af ugen bliver en kombination af at nyde det gode vejr, nyde familien, nyde at Steen har ferie og lave messeforberedelser, så jeg er klar til Kreative Dage 10 dage.

]]>
Endnu et udfordringsbidrag https://www.kroghkunst.dk/2018/08/30/endnu-et-udfordringsbidrag/ Thu, 30 Aug 2018 12:23:43 +0000 https://www.lone-krogh.dk/?p=812 Læs mere]]> Udover julekjolen, der vandt årets patchworkudfordring  havde jeg også tilmeldt en quiltet jakke i lilla silkevelour (mine søde kursister overbeviste mig om, at hvis nogen kunne bære en lilla velourjakke, så var det mig ?)

med omvendt applikation på ryggen.

Jakken er quiltet på min Q24, med tre forskellige quiltemotiver, ét til ryg og forstykke, ét til ærmer, sidestykker og overkrave og ét til belægningerne – og for at være tro mod mig selv, er quiltemønstret på belægningerne SKO ??.

Også til denne udfordring har jeg samlet billeder og prøve i en lille bog.

 

]]>
Fantastisk træfoplevelse https://www.kroghkunst.dk/2018/08/29/fantastisk-traefoplevelse/ Wed, 29 Aug 2018 11:23:33 +0000 https://www.lone-krogh.dk/?p=773 Læs mere]]> Efter en masse hemmelighedskræmmeri og hårdt arbejde, blev det endelig tid til at afsløre, hvad det er jeg har brugt så mange timer på at sy.

Jeg deltog i Dansk Patchwork forenings årlige træfudfordring med to tilmeldinger, en quiltet jakke (mere om den en anden dag) og et julesæt.
Julesættet vandt og for at det ikke skal være løgn, så blev min veninde, som jeg har siddet og syet udfordringstøj sammen med, nummer 2!

Der er vist ikke noget at sige til, at vi ser lidt stolte ud.

Løbende i syprocessen tog jeg en masse billeder, som jeg har sammensat til en lille bog. Flere steder i bogen har jeg klistret prøver ind, så jeg fremover har et dejligt minde om, hvordan sættet blev til.

Bogen havde jeg sendt med til træffet og rigtig mange var henne og bladre i den.
Herunder er et PDF eksemplar af bogen.

Jeg har aldrig deltaget i en træfudfordring før, så jeg var noget nervøs, da jeg afleverede mit tøj og jeg er helt vild stolt nu, for de andre “deltagere” i udfordringen, var bare så flotte og kreative.

Det var en lang process at få designet tøjet oppe i mit hoved og derefter at få det syet. Det tog virkelig lang tid, men det var det hele vær – og nu har jeg en skøn kjole, jeg kan have på på arbejde hele december måned.

 

 

]]>
Smuksak på quilterammen https://www.kroghkunst.dk/2018/08/15/smuksak-paa-quilterammen/ Wed, 15 Aug 2018 14:42:13 +0000 https://www.lone-krogh.dk/?p=527 I går havde jeg denne smuksak på quilterammen.
Hvis du vil se hvor flot den er i virkeligheden, bliver den udstillet på Patchwork træffet i Odense den 25. og 26. august

]]>