På samme måde som jeg syr mange forskellige former for patchwork, underviser jeg også i mange forskellige teknikker.
Stort set alt det jeg kan, har jeg lært fra amerikanske og engelske hjemmesider, blade og bøger.
Da det meste af min inspiration, mønstre, skabeloner og linealer er hentet i USA eller England, besluttede jeg meget tidligt i mit patchworkliv, at jeg ville holde mig til de amerikanske inch-mål.
Af samme grund vil, stort set, alle mål jeg bruger på mine kurser være i inch.
Nedenstående liste er ikke endelige, har du andre ønsker om et patchwork kursus, så kontakt mig og jeg vil se, om jeg har mulighed for at opfylde dit ønske.
Applikation:
Jeg elsker applikationer, både med rå og vendte kanter og underviser i en lang række forskellige applikationsteknikker afsluttet både i hånden og med maskine.
Som inspiration til hvilken slags applikation du skal bruge til hvad, hvor og hvordan, medbringer jeg et stort antal færdige projekter med forskellige former for applikation.
Alle kan deltage, uanset erfaring.
Basis patchwork på maskine
Du vil på dette kursus få basis kundskaber til brug af symaskine til syning af patchwork. Vi kommer blandt andet ind på, hvorfor 1/4” trykfoden er få vigtig og hvordan presning af sømmene kan påvirke det færdige resultat.
¼” trykfod er obligatorisk til dette kursus.
Indsatte sømme/Y-sømme
Mange frygter at sy indsatte eller Y-sømme med symaskine, men med Gyleen Fitzgerald’s Butterfly teknik, er der intet af frygte.
Jeg vil vise dig, hvordan du med “butterfly” teknikken kan sy Tumling bloks, sekskanter, rumber mm. med et superflot resultat og uden at frygte at starte og stoppe det rigtige sted.
1-søms Flying Gees
På dette kursus syr du Flying Gees blokke med kun én søm og udelukkende af firkanter.
Som udgangspunkt sys ikke et fastlagt projekt, men jeg vil komme med idéer til, hvordan dine gæs kan syes sammen i forskellige kombinationer, så du selv kan skabe din eget gåseflok i den størrelse du ønsker.
Bargello
Med udgangspunkt i 2 1/2″ bredde strimler, laver vi på dette kursus et simpelt bargello stykke, der kan færdigøres til for eksempel en taske eller en bordløber.
Afslutninger
På dette kursus vil vi gennemgå en række forskellige måder at afslutte en quilt på.
Kurset kan afholdes som et foredrag, hvor jeg med udgangspunkt i en lang række prøver, fortæller om forskellige afslutningsteknikker, eller som et “hands on” kursus, hvor det på forhånd aftales, hvilke teknikker der skal undervises i.
Der vil være mulighed for at lære at lave en almindelig lukkekant med skarpe hjørner, en bred lukkekant, en lukkekant af rester, en ombukket lukkekant, en buet lukkekant, lukkekant med tittekant eller krummefanger og mange flere.
Det vil være lukkekanter, der skal afsluttes i hånden og andre, der skal afsluttes på maskine.
Vi vil komme ind på fordele og ulemper ved lukkekanter lavet på skrå, på langs og på tværs af stoffet og prøve at lave skråbånd til lukkekant på en superlet måde.