Med smuk inspiration fra min søde kollega Rita, har jeg syet den fedeste patchwork cowboy nederdel EVER!
Egentlig en enkel etage nederdel, men den har fået FULD skrald med maskinbroderi, hæklede blomster og folietryk – og så selvfølgelig knapper, det er jo mig 😉
Jeg ville gerne bruge nogle af mine mange cowboybukser fra lagret og krydre det med lidt andet stof – en tur på “lageret” gave denne kurv jeg tog udgangspunkt i – gamle bukser jeg har fået, mine egne, Steens og lidt restestof jeg syntes passede.
I stakken lå et par elskede shorts, som af en eller anden ukendt grund 🤔var blevet for korte i livet. Da jeg klippede dem af under lommerne, passede de perfekt som øverste etage på min nederdel 🥳
Jeg fandt også et stykke patchworkstof, som jeg dels brugte, men også tog udgangspunkt i, da jeg valgte broderier og farver til broderierne
Herefter var det fri leg og jeg fik virkelig leget med broderier og teknikker jeg normalt ikke bruger eller ikke får brugt så meget i hvert fald, som båndbroderi og korssting, ligesom jeg også fik frisket den smarte Hoop Scan funktion på min broderimaskine op, da jeg skulle brodere på det seje manchetter jeg havde fået af min svigermor, som hun ikke syntes var så seje til hende 😉
Blomsterknapperne i knaphullerne er fra en af min mormors strikkede bluser, så hende fik jeg også lidt med i projektet🥰
Jeg havde næsten glemt, hvordan man bruger båndbroderi apparatet, men det gik nu alligevel super og jeg elsker resultatet. Båndet er et skråbånd jeg har skåret i den rette bredde
Korssting er HOT i øjeblikket, så det skulle jeg selvfølgelig også have på min nederdel, men modsat Rita, tog jeg maskinen til hjælp
Jeg kunne heller ikke dy mig for at bruge strygefolie og lavendlen fra mine lavendelposer var oplagt i både farve og facon og så er de jo smart, at skærefilerne kan skæres i alle størrelser
Det blev også til en hel vinmark – i hvert fald en hel række “Vines” som designet fra Creativate Design Catalog hedder, der blev placeret nederst på nederdelen
Inden en masse knapper fra min beskedne samling blev syet på
De fleste kunne heldigvis syes på med maskine 😮💨
Med det meste pynt på, skulle etagerne syes sammen. Her brugte jeg den mest geniale rynketråd – nemlig højre nåletråd i en overlocksøm med stinglængde 4 og høj differentiale. Den er lige til at trække i til rynket får den rette længde 😉
Da det hele var sat sammen, manglede der “noget”, så jeg fandt nogle overskuds broderier fra mit flue gardin, samt hæklede nogle blomster (efter opskrift fra en af mormors hæklebøger)
Der blev også pyntet med lidt bånd og endnu flere knapper
Jeg er VILD med det færdige resultat og glæder mig til at bruge den hele sommeren og nå ja, så er jeg vild med, at jeg ikke behøvede at lægge nederdelen op, for jeg havde lavet det meste af nederste etage af oplægningskanter på bukseben eller ægkant på stof. Det eneste jeg skulle lægge op, var feltet af patchworkstof, så det var da billigt sluppet 😉
Min skæremaskine er stillet til rådighed af Singer Danmark, men derudover har jeg ikke noget økonomisk mellemværende med Singer Danmark eller andre i forbindelse med dette indlæg
De bedste sommer sy hilsner 😀
Lone
Ønsker du at få besked, når jeg skriver her på siden, kan du tilmelde dig ved at klikke på
herunder
























