ENDELIG!

Del gerne dette indlæg

Min systue har de seneste par år, gennemgået en større ommøblering, så jeg dels fik mere plads og dels fik bordplads til min Momento skæremaskine. I den proces, sagde jeg farvel til mit strygebræt. Det var laaaangt og klodset og fyldte meget og gav meget spildplads. I dets sted, har jeg i en genbrugsbutik fundet en kommode, jeg har sat hjul på, så den nemt kan flyttes.

Det har skuffer til mine mindre strygemåtter og “clapper”

og på hylderne nedenunder, kan jeg have alt mit strygegrej – en kurv med strygestykker, vandforstøvere, mine stryge”skinker”, mit mini strygejern, vand til strygejernet og en kasse med diverse sprayflasker og strygejernsrens. Alt sammen noget, der tidligere boede forskellige steder i systuen, men nu er samlet der hvor jeg skal bruge det.

Det eneste jeg manglede, var en ordentlig strygeplade på toppen. Heldigvis var min far sød at hjælpe, både med at skære et par plader, men også med at komme med råd om, hvilken slags plade jeg skulle vælge. Jeg anede ikke, at der var noget der hedder “Rød Østen” men det er der åbenbart og det burde ikke kunne slå sig, selvom jeg bruger damp, når jeg stryger.

Når jeg nu var i gang, ville jeg gerne have to plader. Jeg havde nogle rester strygebrætsunderlags i ren bomuld liggende. De var ikke store nok, men med lidt sammenføjninger, blev der til to stykker – et til den ene side på hver plade

For at holde underlaget fast på pladerne mens jeg monterede stof omkring, limede jeg det fast med en blanding af lim og vand – jeg kunne nok godt have brugt en lidt større pensel 🤪 men det gik

Herefter trak jeg to poser syet af gamle lagner udenpå hver plade, som en form for slidlag

og afsluttede med at trække en pose med flot (lilla 😉💜) patchwork stof yderst, som blev syet sammen i enden, så pladerne blev flot afsluttet og forhåbentlig kan holde i mange år, men også kan tages af og vaskes, hvis det skulle blive nødvendigt

Jeg er så glad for mine nye strygeplader, der har både en hård og en lidt blødere side, så tak far for hjælpen 😘

De bedste stryge hilsner 😀

Lone

Ønsker du at få besked, når jeg skriver her på siden, kan du tilmelde dig ved at klikke på  herunder