Smukt tæppe er på vej hjem

Del gerne dette indlæg

Jeg har gennem flere år samarbejdet med Marianne fra Quilts by Bromand  Hun sender mig med jævne mellemrum toppe til quiltning.

Det er altid en dejlig overraskelse, hvilket design hun sender. Når jeg så har kigget lidt på det, vælger jeg nogle mønstre ud som jeg tror vil passe og tager billeder og sender på sms som Marianne så vælger ud fra – eller skriver, at hun havde tænkt sig noget helt andet og så finder jeg nye mønstre indtil jeg har ramt det rigtige 

Derefter kommer billeder af mulige trådfarver – denne gang var der kun to i spil, men der kan godt være flere

Når det er på plads kommer den (for mig 😉  sjove og bedste del, nemlig selve quiltningen – selvom jeg efterhånden har set mange tæpper forvandle sig i løbet af quilteprocessen, bliver jeg lige begejstret hver gang jeg ser en top ændre karakter, når den bliver quiltet

I går kunne jeg så tage billeder og pakke tæppet forsvarligt ind og nyde det gode vejr (det var inden det begyndte at lyne og tordne!) og cykle på posthuset med kassen. Nu er den forhåbentlig snart hjemme og jeg kan glæde mig til næste tæppe skal hentes på posthuset

 

Her kommer lige et par nærbilleder 

Har du et tæppe du gerne vil have mig til at quilte, er jeg i Skanderborg 1-2 gange om ugen og i Viborg ca en gang om måneden for indlevering og afhentning.
Bor du i mit nærområde (Horsens/Juelsminde/Hedensted) kan vi arrangere afhentning/aflevering hos dig. Bor du længere væk, kan du som Marianne, efter aftale sende dit tæppe med posten. Kontakt mig på mail eller tlf. 60466898 og hør nærmere.

De bedste quilte hilsner 😀

Lone